Danmark er fyldt med dopinghuler

Usportsligt. Flere fitness-centre landet over vender det blinde øje til distribution af doping brugerne imellem.
Usportsligt. Flere fitness-centre landet over vender det blinde øje til distribution af doping brugerne imellem.
Lyt til artiklen

Spredt ud over Danmark ligger flere end 20 træningscentre, hvor hårde dopingstoffer som anabole steroider og væksthormoner er så integreret en del af kulturen, at der foregår salg af de forbudte midler. LÆS OGSÅMotionsdoping har næsten frit spil i fitnesscentre Det fortæller anonyme kilder i miljøet, fora på internettet og landets førende fitnessforsker.
Pumpere passer sig selv
»I disse centre er der typisk en distribution, et videresalg og et mere eller mindre systematisk hvervningsnetværk, som samler nye potentielle kunder op«, siger Kasper Lund Kirkegaard, forskningsansvarlig i Danmarks Idræts-Forbund og forfatter til rapporter om fitnessmiljøet. Generelt gælder det for den slags centre, at de steroidpumpede brugere får lov til at passe sig selv. Anti Doping Danmark er forment adgang, da centrene selv må vælge, om de vil samarbejde med dopingjægerne. Politiet har trods ulovlighederne heller ikke fokus på dopingoaserne. LÆS OGSÅRegeringen hæver straffen for dopingkriminalitet »Doping er ikke et område, hvor vi går målrettet efter at afsløre organiseret kriminalitet«, siger Steffen Steffensen, politikommissær i Københavns Politi. En undersøgelse foretaget af Syddansk Universitet peger på, at cirka 44.000 danskere har taget sundhedsskadelige steroider, ligesom en rapport fra Kulturministeriet anslår, at 88.000 danskere træner i centre, der nægter Anti Doping Danmark adgang og har en »høj risikoprofil«. Det er uklart, hvor mange dopingoaser, der præcis er i Danmark. I sin fitnessdatabase kan Kasper Lund Kirkegaard se »op mod 20 centre, der med stor sandsynlighed har et mere koncentreret problem omkring motionsdoping«. På forskellige internetfora oplister muskelfanatikere mere end 50 »jernhuler« landet over. Håndvægte på op til 105 kg 'Jernhulerne' er kendetegnet ved, at de har tunge håndvægte på op til 105 kilo, har døgnåbent og adgang med en personlig chip. Og så blander de sig ikke i, om brugerne tager steroider.

»Jeg har set adskillige atleter vimse rundt med en sprøjte i hånden (...) Salget af steroider foregår heller ikke ligefrem i det skjulte«, skriver en anonym bruger på bodybuilding.dk om en af 'jernhulerne'. Ifølge Kasper Lund Kirkegaard er det et troværdigt billede af kulturen. »Jeg har adskillige kilder fra fitnessmiljøet, der rapporterer om, at det ikke er unormalt, at man kan finde kanyler på toilettet«, siger forskeren.
Har strammet en del op
Et af de mest berygtede centre er Temple Gym på Amager. Der holder en stor del af den danske bodybuildingelite til, og på internetfora som bodyhouse.nu og musclezone.dk bliver centeret fremhævet af anonyme brugere som et sted, hvor brugerne både tager og sælger steroider. Politiken har talt med kilder i miljøet, der bekræfter historierne. Centerets daglige leder, Bo Engving, afviser dog anklagerne. »Vi har levet med de rygter i mange år, men de har intet på sig. For nogle år tilbage havde vi et center, hvor der kun kom rockere og bodybuildere, og så havde vi jo selv placeret røven i klaskehøjde. Men siden har vi strammet en del op på reglerne«, siger han. LÆS OGSÅJagten på mr. Jacob og de gyldne ampuller Lige præcis stramme regler er ikke kendetegnende for 'jernhulerne', der bliver centrum for et systematisk steroidmisbrug og salg af forbudte stoffer, fordi de selv kan fravælge besøg af dopingjægere.»Derfor ville det være oplagt, at politiet gik mere målrettet mod disse centre«, siger Kasper Lund Kirkegaard. Netop politiet må tage sig af problemerne i dopingoaserne, mener kulturminister Marianne Jelved (R). Derfor ser hun frem mod efteråret, hvor regeringen vil hæve strafferammen for dopingkriminalitet fra to til seks år. Det skal få politiet til at prioritere indsatsen. »Den højere strafferamme skulle give politiet bedre redskaber til at tage fat i problemer omkring salg og køb, og så er det oplagt, at politiet bruger det til at sætte ind mod den slags steder«, siger hun.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her