DAGEN FØR
Slap af. Det er en balancegang, for laver du ingenting, går din krop i dvale, og du risikerer at føle dig tung i morgen. Løb gerne en lille tur på 5-15 minutter i et roligt tempo. Lav eventuelt lidt teknikøvelser, hvor hele kroppen arbejder og dit blod kommer i cirkulation. Du kan også tage en tur i svømmehallen, hvor du bare får løsnet kroppen lidt op. Stræk under alle omstændigheder godt ud i hele kroppen. Spis ikke for meget. Stol på dig selv. Vær ikke nervøs for, at du har spist for lidt. Spis normalt, dog stadig rigt på kulhydrater. Du ønsker ikke at føle dig tung på løbsdagen, og et stort måltid aftenen før risikerer at give din mave problemer.




























