Præcis klokken 12 i dag bliver de 2.500 startnumre til KMD Ironman Copenhagen sat til salg. Hvis erfaringerne fra Ironman Kalmar på Sveriges østkyst holder stik, så vil der hurtigt blive udsolgt.
Prisen er 3.360 kroner, hvilket er på niveau med, hvad løbet kostede sidste år, da det var et Challenge-stævne - indtil amerikanske Ironman købte den københavnske triatlon-konkurrence i slutningen af juni.




























