Når de langsommeste svømmere i dag hopper i vandet klokken 11 syd for Den Sorte Diamant og plasker af sted under Knippelsbro og ind forbi Børsen og Christiansborg, så er der tale om absolut rekord.
Dansk Svømmeunion har for første gang siden ideen med svømning i havnen blev lanceret i 2006 haft totalt udsolgt. 2040 deltagere med klædelige badehætter skal svømme mod uret rundt i kanalerne, mens 82 hold a fire svømmere snupper den som Krüger Stafet med 500 meter til hver.




























