Løbetræningsformen 10-20-30 har videnskabeligt bevist, at de små intervaller hjælper løbere til at komme i form og til at løbe hurtigere. Nu vil forskerne bag metoden, professor Jens Bangsbo og ph.d. Thomas Gunnarsson fra Københavns Universitet, Institut for idræt og ernæring, undersøge, om metoden kan hjælpe løbere på vej mod VM i halvmaraton 29. marts.
10-20-30 metoden består af 30 sekunders løb med lav hastighed, efterfulgt at 20 sekunders løb i moderat tempo, og dernæst 10 sekunders hurtigt løb/sprint. Dette tager 1 minut og gentages fem gange. Herefter holdes 2-3 minutters pause. Blokken kan gentages en eller flere gange.




























