Det var en mørk og stormfuld nat i slutningen af december. Tre løbere stod parat på toppen af Geels Bakke i Holte, nord for København, allerede rystende i deres løbetights og tynde jakker. Målet er, at de skal prøve pandelamper af forskellige lysstyrker for at finde ud af, hvad der passer til deres løbebehov. Fik jeg sagt, at det også regnede?
LÆS ARTIKEL Motionsløbere bør droppe pandelampen i trafikken
I alt 10 læsere havde meldt sig til testen, men efterhånden som regnmængden og vindstyrken steg, kom afbuddene. Tilbage var nu de tre kvinder, som alle har en ambition om at kunne udvide døgnet og udvide deres aktionsradius. Hvis ellers de kan finde en lygte, der passer dem – og som det er behageligt at løbe med.



























