Endomondo, en app til mobiltelefonen, som gør det muligt at tracke egen træning og følge med i kammeraternes anstrengelser, er lige blevet solgt. Det indbragte over en halv milliard kroner til de danske udviklere, som amerikanerne har betalt for adgangen til de 25 millioner brugere fra hele verden, heraf mange danskere.
»Det holder mig i gang, når jeg på Endomondo kan se, at alle mine kammerater er i sving. Det giver mig sparket ud af døren, at jeg ved, at de er derude. En ekstra motivation, hvis klokken er seks om morgen, eller jeg har arbejdet hele dagen og egentlig ikke orker«.




























