For 54-årige Jan Delpierre var det en stor hjælp at få en sundheds-app, som hans firma, SEB Pension i København, lancerede for 2 år siden. Appen er et af flere tiltag for at give medarbejderne og kunderne større overskud fysisk og psykisk. Her indtaster han mad, motion og humør. Samt det mål, han gerne vil opnå.
»Appen er genial til at få et overblik. Hvad har jeg spist? Hvor mange skridt har jeg gået i dag? Hvordan påvirker det mit humør? Den viden hjælper mig til at holde fast i målet. Jeg fik et system, der hver dag kan vise, om jeg er på vej mod målet«, fortæller Jan Delpierre.




























