»Your ground contact time is too long. We need to work on your ground contact time«.
Den venlige engelske kvinde formaner mig – lidt ligesom computeren HAL i ’Rumrejsen år 2001’ – over høretelefonerne til at komme hurtigere i gang med næste skridt. Jeg skal nu løbe i seks minutter, mens hun holder øje med mikrosekunderne, jeg tilbringer på grusstien i Fælledparken på min løbetur til arbejdet.




























