Næste uge er Aqua Fitness Week, hvor svømmeklubberne, DGI og VoresPuls tilbyder en gratis smagsprøve på alternativ vandtræning i svømmehaller over hele Danmark.
Det overordnede tema handler om styrke- og konditionstræning på hold til høj musik, og svømmeklubberne vil på denne måde gerne vise, at de kan være et alternativ til fitnesscentret. Og at vandgymnastik ikke kun er noget med varmtvandsbassin for ældre mennesker med skavanker.




































