Havluft skulle være så sundt. Og i weekenden er der masser af gratis muligheder for skumsprøjt, sejlads og oplevelser ved, på og under vandet. I København og over hele landet.
Lørdag 28. maj kl. 10-15.30 kan man få et prøvedyk ved den permanente dykkerbane ved mole 3 i Amager Strandpark (for enden af dykkerstien). Erfarne dykkere er velkomne og vil kunne uddanne sig til Ocean Rangers, som er dykkere, der passer godt på deres undersøiske omgivelser.




























