To personer er blevet stukket med kniv, og en er i kritisk tilstand efter en hændelse ved et stofindtagelsesrum i Kødbyen i København, siger Dyre Sønnicksen, der vagtchef ved Københavns Politi.
Hændelsen skete ved H17, der er et stofindtagelsesrum beliggende på Halmtorvet ved Kødbyen.
»Der har været tumult, og to personer er blevet stukket med en kniv. Den ene er i kritisk tilstand og er fragtet til Rigshospitalet«, siger vagtchefen, der ikke oplyser hverken køn eller alder.
Politiet er talstærkt til stede i området, hvor flere steder er afspærret. Anmeldelsen tikkede ind klokken 21.21, men hændelsesforløbet er endnu ikke kendt, oplyser vagtchefen. Det arbejde går nu i gang, for det mandskab der er til stede i området, siger Dyre Sønnicksen.
H17 er beliggende i en tidligere slagtehal i Kødbyen i København. Ifølge stedet selv er H17 Nordens største stofindtagelsesrum.
Opdateres ...
ritzau




























