Politiet leder efter flere gerningsmænd, efter at en 17-årig dreng sent tirsdag blev stukket på Amager.

17-årig dreng kørt på hospitalet efter knivstikkeri på Amager

Lyt til artiklen

En 17-årig dreng er blevet bragt til Rigshospitalet i alvorlig tilstand efter et knivstikkeri tirsdag aften på Amager i København, oplyser central efterforskningsleder Kenneth Hviid Simonsen.

Politiet søger vidner til knivstikkeriet, der foregik ved bebyggelsen Rødegård sent tirsdag.

»Vi fik anmeldelsen klokken 23.07 og rykker hurtigt derhen. Her træffer vi en ung mand på 17 år, som er stukket med en kniv«, siger Kenneth Hviid Simonsen.

»Han er bragt til Rigshospitalet i alvorlig tilstand«, tilføjer han.

Efterforskningslederen oplyser klokken 1.15 natten til onsdag, at politiet fortsat er i gang på gerningsstedet, hvor politihunde søger efter spor. Politiet leder efter flere gerningsmænd, men det er endnu for tidligt at fastslå et motiv.

»Vi har meget sparsomme signalementer fra de vidner, vi har truffet omkring gerningsstedet, så vi er interesserede, hvis nogen har set eller hørt noget i området her til aften«, siger Kenneth Hviid Simonsen.

Opdateres ...

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her