Ansvaret for at sikre danske kyster bør flyttes fra grundejere, der tilfældigvis bor ud til kysten og fordeles på resten af samfundet. Det mener Morten Kabell (EL), der er teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune.
En ny vurdering fra Københavns Kommune viser, at hovedstaden er et af de steder i Danmark, der er i højrisikozonen for at blive oversvømmet under en såkaldt stormflod.




























