I skyggen fra de store bøgetræer ved Fælledparkens sydvestlige indgangssti flygter gennemblødte løbere så hurtigt, som vandstanden tillader det, og de trætte ben kan flytte dem. Væk fra Copenhagen Half Marathons målområde.
Trætoppenes blade samler de utallige regndråber i større klynger, der med fornyet kraft styrter ned mod den nylonklædte folkeslange. Tungt rammer dråberne skuldrene, som skybruddets kulde har trukket op om løbernes ører.




























