Det helt præcise klokkeslæt for, hvornår den nye omfartsvej i det nordlige København - Nordhavnvej - blev åbnet i dag mandag, var holdt hemmeligt til det sidste.
Hemmelighedskræmmeriet skyldtes, at myndighederne ville undgå, at for mange bilister kørte til stedet for at blive blandt de første, der kørte gennem den 900 meter lange tunnel. For så kunne der opstå propper.




























