To mænd dræbte bandemedlem med flere skud på Amager

Politiets teknikere arbejdede onsdag morgen på stedet.  Jens Dresling/POLFOTO
Politiets teknikere arbejdede onsdag morgen på stedet. Jens Dresling/POLFOTO
Lyt til artiklen

To mænd affyrede hvert sit våben mod en 36-årig mand, der blev skudt ned på Amagerfælledvej på Amager sent tirsdag aften.

Offeret er en del af bandemiljøet, oplyser politiinspektør Torben Svarrer i Københavns Politi.

Gerningsmændene menes bagefter at være flygtet i en bil, som blev brændt af i Brøndby.

Ramt af flere skud

Politiinspektøren fortæller, at den 36-årige blev ramt af flere skud.

Tilsyneladende begyndte det på en parkeringsplads, hvorfra de to mænd løb efter den 36-årige.

Imidlertid kan der sagtens have været flere indblandet i forbrydelsen, lyder det fra politiinspektøren.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her