Der skal gribes ind over for den stadig voksende biltrafik i København.
Det er bydende nødvendigt, hvis byen vil gøre en reel indsats for at hindre klimaproblemerne, finder en række partier i Borgerrepræsentationen. En grønt flertal uden om Socialdemokratiet har samlet flertal for planer om at sænke biltrafikken og om at sikre indbyggerne lettere adgang til grønne områder i byen.
De foreslår i den kommende kommuneplan for hovedstaden, at der blandt andet satses på at mindske bilismens andel af trafikken til højst 25 procent, og at der i nye bydele arbejdes på at gøre dem mere eller mindre bilfri. Det er et væsentligt mere ambitiøst mål end de 33 procent, der hidtil har været lagt op til i byens fremtidsplanlægning.
Deres forslag falder sammen med de alvorlige advarsler fra eksperter, der er bekymrede over den mangelfulde internationale indsats mod klimaforandringerne. Som det ser ud nu, risikerer den globale temperatur at stige med knap 4 grader frem mod 2100.
Grønt flertal bag indgreb
Derfor har Alternativet, Enhedslisten, SF, Dansk Folkeparti og Radikale fundet sammen i et grønt flertal, der vil forsøge at få nogle ambitiøse klimamål med i kommuneplanen, som er den overordnede plan for Københavns udvikling de kommende 12 års tid.
»Vi har en klimaplan i København, som er helt afhængig af, at vi får reduceret biltrafikken markant. Men det går den stik modsatte vej, når der ses på bilejerskab, kørte kilometer og andel af trafikken generelt«, mener Fanny Broholm, der er gruppeformand for Alternativet på rådhuset.
»Det er vigtigt, at vi sender et klart signal«, tilføjer hun. Signalet skal ifølge de fem partier sikre, at der gøres en mere reel indsats for at ændre tingene i en mere miljørigtig retning.
I dag er kommunens officielle mål, at højst 33 procent af de kørte ture i København skal ske med bil. Det tal bør være lavere og ligge på højst 25 procent, mener de grønne partier bag forslagene.
»Mange er vænnet til, at bilen skulle være den bedste måde at komme frem på. Vi kan konkludere, at det er den mindst effektive måde på grund af trængslen«, siger Fanny Broholm.
SF’s Astrid Aller ser en indsats for at mindske mængden af biler som afgørende for de grønne mål, som landspolitikerne og bystyret bryster sig af: »Man skal tænke på kommuneplanen som et budget for areal i stedet for penge. Vi vil gerne fordele mindre til bilisterne og mere til grønne områder, til gående og til cyklister. Der skal være mere til mennesker og mindre til biler i København«.
Dansk Folkepartis Finn Rudaizky er med til at stille forslagene om en renere og grønnere by.
»Vi må erkende, at hvis vi skal nå vore CO2-mål på landsbasis, koster det noget. Det nytter ikke at have et mål, hvis vi ikke foretager os noget. Og jeg har ikke indtryk af, at vore medlemmer har noget imod at få renere luft i byen«, siger han og tilføjer: »Jeg er da glad for, at de tre Dansk Folkeparti-stemmer er afgørende for et grønt flertal uden om Socialdemokratiet«.
Hos Enhedslisten er gruppeformand Karina Vestergaard enig i, at der må handles: »Alle erklærer sig grønne. Når man på Christiansborg snakker om en 70 procents reduktion i 2030, så er det sådanne tiltag, man skal i gang med. Her står kommunerne med en kæmpe del af opgaven.
Hun ser gerne en endnu større reduktion i biltrafikken end den, der lægges op til fra de fem grønne partier bag forslagene: »Det løser ikke alle Københavns problemer, men det er et skridt i den rigtige retning«.
Hvorfor så mange p-pladser?
Også andre tiltag kan anvendes for at få færre biler til at fylde gaderne.
»Vi bliver også nødt til at se på parkeringsnormen«, tilføjer hun. I øjeblikket fylder bilerne op mod 66 procent af vejarealerne, selv om kun 8 procent af københavnerne bruger bil i hverdagen.
»Det er meget plads at optage, i forhold til hvor lidt gavnligt og forældet det er at have en fossildrevet bil«, mener Alternativets borgerrepræsentant.
Partierne vil også have, at alle nye bydele i langt højere grad bliver skabt med udgangspunkt i, at de skal være mere eller mindre bilfrie. Et mål, der også kan udstrækkes til at gælde den eksisterende bys kvarterer: »Det er svært at lave den transition i den eksisterende by«, finder Fanny Broholm.
Forslaget understreger, at det ikke er nok at tale om en grøn politik. Der må handles, understreger Finn Rudaizky: »Det indebærer så, at der på visse områder bliver mindre biltrafik«.
I udkastet til kommuneplanen lægges op til, at bilfriheden alene skal indføres i mindre byområder, men det er utilstrækkeligt, vurderer de fem partiers folkevalgte. Det skal være målet for alle nye kvarterer.
En del af forslagene fra de grønne partier handler om den såkaldte parkeringsnorm, der handler om minimumskrav til antallet af parkeringspladser i forhold til ejendommenes størrelse i kvadratmeter. Den norm skal sænkes med 30 procent, foreslår de fem grønne partier, som tilsammen har flertal til at få gennemført de miljøvenlige ønsker.
»Parkeringsnormen kan få væsentlig effekt, når vi skal lave nybyggeri«, forudser Karina Vestergaard.
En sænkning af kravene kan ifølge Fanny Broholm være økonomisk fordelagtig, fordi man kan undgå kostbare parkeringsanlæg. Er der gode kollektive transportmuligheder og gode cykelforhold kan det være, at det alene er nødvendigt med af- og påstigningspladser, lyder vurderingen.
Grøn nærhed
Et af partiernes forslag ser allerede ud til at blive gennemført, nemlig målsætningen om, at der fra ethvert københavnsk hjem højst skal være 300 meter til grønne områder.
Det forslag, der er lagt ind i forhandlingerne af de grønne partiers flertal, præsenterede overborgmester Frank Jensen (S) tirsdag som et af de elementer, der kommer med i planen for Københavns udvikling de kommende år.
»Det er en kamp for at sikre, at det grønne bliver en naturlig del af byen«, siger en af ideens ophavsmænd, SF’s Astrid Aller. De radikale står også bag forslagene om at sikre et grønnere København.
»Det er på alle måder en rigtigt fin målsætning«, mener partiets socialborgmester, Mia Nyegaard.
fortsæt med at læse
