Formand for Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S) ønsker at fratræde sin stilling med udgangen af juli.
Det skriver Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.
Hun er kommet med sit ønske tirsdag på et møde med de konstituerende partier i Region Hovedstaden.
Hæstorp Andersen meddelte sidste år, at hun ønsker at blive overborgmester i København i forbindelse med kommunalvalget til november i år. Hun er sit partis spidskandidat til posten.
Regionsrådet skal på et møde 22. juni tage stilling til, om det imødekommer ønsket fra Hæstorp Andersen. Hun har været regionsformand i næsten år.
»Jeg træder tilbage for at hellige mig den opgave, jeg har taget på mig som overborgmesterkandidat for Socialdemokratiet i København«.
»Jeg ved hvor meget arbejde, det kræver at stille op. Men det er også med stort vemod, at jeg nu skal sige farvel til mine kolleger i regionsrådet - og alle de fantastiske mennesker, der hver dag arbejder for at gøre en forskel i regionen«, siger Hæstorp Andersen i pressemeddelelsen.
På tirsdagens møde i regionen var der opbakning til at overlade posten som regionsrådsformand til Lars Gaardhøj (S) per 1. august.
ritzau
fortsæt med at læse




























