København er kommet et skridt nærmere den nye metrolinje, der efter planen skal forbinde den kunstige halvø Lynetteholm og Refshaleøen med resten af byen i 2035.
På rådhuset har partierne i forligskredsen bag Lynetteholm givet hinanden håndslag på, at de foretrækker en linje fra København H over Amager til Refshaleøen og Lynetteholm for så at ende på Østerport Station.


























