Mens vvs'eren bakser rundt med en varmtvandsbeholder hos fru Jensen, slår ryggen nemt alvorlige knuder. Det er hårdt for kroppen at være vvs'er. Og det kan aflæses på anmeldte arbejdsskader, skriver Avisen.dk.
Sammenlignet med arbejdsmarkedet generelt er risikoen for at lide en arbejdsulykke dobbelt så stor for vvs'ere, viser tal fra Arbejdstilsynet. Og fra 2007 til 2012 er antallet af anmeldte arbejdsulykker steget med små 10 procent for vvs'erne.




























