Chaufførbranchen kæmper med en høj gennemsnitsalder, fordi færre unge vil sidde bag rattet. Et nyt projekt, der sender unge chauffører til Canada, skal trække flere til branchen – for canadierne er vilde med danskerne.
»Europæerne er dygtige, arbejdsomme, og de ser og tager højde for ting, som canadiske chauffører slet ikke gør. Det er et langt sværere job at være chauffør i Europa med al den trafik, der er og alle de regler, der skal følges«, siger Clayton Cale, der er kørselsleder for vognmandsfirmaet ADTS i Moncton, New Brunswick. Det skriver Fagbladet 3F.




























