Arbejder du som offentlig ansat jurist, økonom, magister eller lærer, er der grund til at glæde sig i den søde juletid.
De højtuddannede lønmodtagergrupper har formået at sikre sig de klart største lønstigninger på det offentlige arbejdsmarked i de forløbne år. Til gengæld er sygeplejersker, sosu-assistenter og pædagogmedhjælpere de store tabere i den offentlige lønkamp.


























