Der er kommet flere grå hår på de danske arbejdspladser. Siden 2001 er antallet af beskæftigede på 55 år eller derover steget med 140.000. Det svarer til en stigning på 35 procent i en tid, hvor beskæftigelsen generelt er faldet. Det viser en undersøgelse fra brancheorganisationen Forsikring og Pension baseret på tal fra Danmarks Statistik.
Hvis du nu tror, at der så også er kommet mange flere arbejdsløse ældre, tager du fejl. Samtidig med at antallet af ældre på arbejdsmarkedet er steget, er procentdelen, der ikke kan få arbejde, faldet. For gruppen af folk mellem 55 og 59 år, er arbejdsløshedsprocenten faldet fra 9 procent i 2005 til omkring en tredjedel i dag. Det er ydermere sket alt i mens, de ældre har bibeholdt gode lønforhold.


























