Arbejdsløsheden blandt unge har været støt stigende, siden finanskrisen satte sine kløer i Danmark i 2008. Men det seneste år er arbejdsløsheden blandt unge under 25 år faldet med 23 procent – det største fald i EU. Det viser en opgørelse lavet af Kommunernes Landsforening, KL, på baggrund af tal fra Eurostat.
Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus (S) og formand for KL’s Arbejdsmarkedsudvalg, understreger, at især de forbedrede konjunkturer spiller en rolle. Men også jobcentrene og den kontanthjælpsreform, der trådte i kraft 1. januar 2014, har spillet en væsentlig rolle i faldet.
»Kontanthjælpsreformen har skærpet fokus på, hvor vigtigt det er at komme hurtigt i gang«, siger Jacob Bundsgaard.
Det kan have enormt langsigtede konsekvenser, hvis man allerede i 20'erne oplever at være kørt ud på et sidespor.
For selv om reformen ikke har direkte konsekvenser for unge under 25, har dens fokus på uddannelse gjort, at unge hurtigere bliver arbejdsparate, mener han.
UNDER KRISEN
Unges arbejdsløshed mere end fordobletI januar 2014 var 14,1 procent af de unge under 25 arbejdsløse, men i januar i år var det tal faldet til 10,8 procent. Et fald på 23,4 procent.
Også Dansk Industri (DI) er positiv over de danske rekordtal. Konsulent Marie-Louise Lindeløv er enig i, at kontanthjælpsreformen kan have haft en positiv effekt på ungdomsarbejdsløsheden – men reformen kan også have været med til at sminke de officielle ledighedstal, understreger hun.
»I forbindelse med, at man lavede kontanthjælpsreformen, ændrede man kategoriseringen af kontanthjælpsmodtagere. Det kan have betydet, at nogen, der før stod til rådighed for arbejdsmarkedet, nu ryger ind under kategorien ’aktivitetsparate’ og dermed ikke tæller med i ledighedsstatistikken«.
Generelt fald i EU
Lige i hælene på de danske rekordtal kommer Østrig og Tjekkiet med fald på ligeledes over 20 procent. Og generelt er ungdomsledigheden i EU for nedadgående. Fra januar 2014 til januar 2015 faldt arbejdsløsheden blandt unge således fra 23,3 til 21,2 procent.
Enkelte lande er dog ikke hoppet med på rutsjeturen. I Slovenien er ungdomsledigheden steget med 8,5 procent, og i Frankrig er den steget 4,6 procent.
Bedre nyheder er der i kriselandene Grækenland, Italien og Spanien, der alle har oplevet fald i ungdomsarbejdsløsheden. De tre lande har dog stadig, sammen med EU’s nyeste medlemsland Kroatien, unionens absolutte rekord i ungdomsarbejdsløshed.
SPANSK ARBEJDSLØSHED
Jobkrise i Spanien: Unge søger lykken i gamle kolonierArbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Jørgen Stamhus forklarer Danmarks førsteplads med, at vores fleksible arbejdsmarked får konjunkturerne til hurtigere at sætte sig i ledighedstallene, end det er tilfældet i andre lande.
»Der kommer en højere efterspørgsel efter nyuddannet arbejdskraft, fordi virksomhederne føler sig mere sikre«, siger han og tilføjer:
»Nyuddannet arbejdskraft er dyr, fordi der følger oplæring med, men danske virksomheder er ikke så bange for at ansætte, fordi det er let at afskedige igen. I andre lande som Spanien og Italien tænker virksomhederne sig om to gange, inden de ansætter nye, fordi der er lange opsigelsesvarsler«.
Arbejdsløshed rammer unge hårdt
Jørgen Stamhus understreger, at det især er nyuddannede faglærte, der oplever faldende arbejdsløshed, mens det står slemt til for nyuddannede akademikere. I januar var over hver fjerde dimittend således arbejdsløs – en stigning i forhold til sidste år. Og det kan have store konsekvenser, understreger han.
»Hvis et ungt menneske ikke kan få et job, når de er færdige med deres uddannelse, føler de sig spildt. De må tage det første og det bedste job, og så visner deres kvalifikationer. Derfor sætter langtidsledighed blandt unge spor i den generelle ledighed«.
Det er ikke kun kompetencerne, der risikerer at visne. For arbejdsløshed går særligt hårdt ud over unge, understreger lektor og centerleder ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet i København Noemi Katznelson.
»Der er jo mange år tilbage i et ungt menneskes liv. Derfor kan det have enormt langsigtede konsekvenser, hvis man allerede i 20'erne oplever at være kørt ud på et sidespor«, siger hun.
INGEN UDDANNELSE
Antallet af unge uden uddannelse og job er fordoblet siden 2008Til gengæld har unge en større »bevægelighed«, hvorfor en dårlig historie hurtigt kan blive god, tilføjer hun. Nogle unge er dog så dårlige, at de slet ikke er i stand til at tage hverken uddannelse eller fuldtidsarbejde.
»Nogle er uddannelses- eller jobklar, nogle kan blive det med hjælp, men der er en del unge, der ikke er egnede til uddannelse eller arbejde lige nu. Derfor må vi indstille os på, at ikke alle kan bidrage til samfundet på ordinær vis«, siger hun.
Det er Jacob Bundsgaard fra KL enig i.
»Udgangspunktet er, at alle skal have en uddannelse, men det er klart, at man kan have problemer, der gør det svært eller noget nær umuligt at gennemføre en ungdomsuddannelse. Og der skal vi som samfund træde til og hjælpe til, at de stadig kan bidrage, men på en anden måde«.
fortsæt med at læse



























