»Vi vil egentlig gerne have dig. Du virker rigtig interessant, og vi vil gerne give dig en anbefaling med til din videre søgning. Men vi har simpelthen ikke penge til at ansætte dig«.
Velmente, men modvilligt afvisende beskeder som den ovenstående har Julie Lykke Jensen fået mange af det seneste halvandet år. Præcis som det er tilfældet for hovedparten af de mange kandidater, der søger arbejde inden for den offentlige sektor.




























