De ansatte vil ikke med, når staten flytter arbejdspladser ud i provinsen.
Da Sikkerhedsstyrelsen blev placeret i Esbjerg i 2004, var det kun hver fjerde medarbejder, som rejste med. Da Tinglysningsretten slog sig ned i Hobro i 2006, blev der slået 150 stillinger op, men blot 30 af de hidtidige medarbejdere tog turen til den østjyske købstad. Og helt i bund ligger Skat i Ringkøbing, hvor blot 10 ud af 200 job blev besat af gamle medarbejdere.



























