Der er tale om familier, så det er den højst placerede person i familien, som afgør, hvilken klasse familien hører til. Sådan ser klasserne ud, og så meget udgør de enkelte klasser af den samlede befolkning i 2013:
Overklasse – 2,8 procent: Selvstændige, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (1,2 mio. kr. i 2015). Topledere, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. Personer med videregående uddannelse, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. Eksempler: fabrikant, bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør.
Højere middelklasse – 13,7 procent: Selvstændige, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (mellem 767.000 kr. og 1,2 mio. kr. i 2015). Topledere, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. Personer med videregående uddannelse, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst. Eksempler: skoleleder, ingeniør, gymnasielærer, læge.
Middelklasse – 28,9 procent: Selvstændige, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (under 767.000 kr. i 2015). Topledere, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. Eksempler: murermester, brugsuddeler, folkeskolelærer, sygeplejerske.
Arbejderklasse – 39,7 procent: Personer med erhvervsfaglig uddannelse, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. Ufaglærte, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. Eksempler: industritekniker, tømrer, lastbilchauffør, sosu-assistent.
Underklasse – 14,8 procent: Personer, der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året. Eksempler: førtidspensionist, kontanthjælpsmodtager. Studerende indgår ikke i klasseopdelingen, som omfatter personer i aldersgruppen 18-59 år.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd skriver om undersøgelsen:
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er gået nye veje i kortlægningen af indkomstudviklingen og har delt befolkningen op i fem sociale klasser for personer i alderen fra 18 til 59 år. Inddelingen af klasserne er lavet i samarbejde med blandt andre direktør Niels Ploug fra Danmarks Statistik og blev præsenteret i bogen »Det danske klassesamfund« for et par år siden.
»Vi har valgt nogle kategorier, hvor vi ser på både indkomst, uddannelse og beskæftigelsesstatus, så vi får tegnet et bedre og mere retvisende portræt af danskerne end, hvis vi blot så på indkomstforhold. Med vores inddeling er antallet af personer i de enkelte klasser ikke konstant over tid. For eksempel er arbejderklassen faldet meget i perioden, og den højere middelklasse er steget meget i perioden. Overklassen har ligget nogenlunde konstant i de sidste 30 år«, siger Jonas Schytz Juul og uddyber:
»Du kan skifte klasse undervejs, hvis du går fra at være langtidsledig til at være i vellønnet job, men du kan også gå fra arbejde til førtidspension. Med vores metode får vi et indblik i, hvordan for eksempel arbejderklassen udvikler sig i forhold til andre«.
fortsæt med at læse
