Efter en slutspurt hos forligsmanden er overenskomstforhandlingerne for privatansatte nået i hus. Der er nu indgået aftaler om forlig for 500.000 ansatte på LO og Dansk Arbejdsgiverforenings område.
LO fremhæver, at lønnen forventes at stige med cirka syv procent over de næste tre år. Det svarer til en forbedring af reallønnen på over to procent.




























