Ledigheden har ikke rørt sig i et halvt år

Lyt til artiklen

Ledigheden har ligget uændret på 3,7 procent de seneste seks måneder.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, der er blevet offentliggjort fredag morgen.

Fra april til maj faldt antallet af bruttoledige personer med 500 til 102.500, og derfor bliver der ikke rokket ved selve ledighedsprocenten, der altså nu har ligget på et stabilt niveau i et halvt år.

Ledigheden viser, hvor mange der kan have et arbejde, men ikke har det.

Ledigheden måles hovedsageligt på AKU-ledigheden, der måler på, hvor mange mellem 15-74 der er aktivt jobsøgende og kan starte på et arbejde inden for to uger.

Dem, der ikke lever op til kriteriet, beskrives som værende uden for arbejdsstyrken.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her