Dansk økonomi har det godt. Det er hovedbudskabet fra økonomiminister Stephanie Lose (V), som fredag afholder pressemøde i Økonomiministeriet. Her præsenterer hun Økonomisk Redegørelse, som er en analyse af den aktuelle og fremtidige situation for dansk økonomi.
»Jeg kan starte med at slå fast, at dansk økonomi stadig er i god form. Der er udsigt til en pæn fremgang, også på trods af usikkerhed om den internationale økonomi og toldforhøjelser fra USA«, siger Stephanie Lose.
Inflationen skønnes i år at ende på 1,7 procent, mens den næste år kommer helt ned på 0,9 procent. Det er temmelig langt fra de 2,0 procent, som anses for at være den ideelle balancegang mellem de fordele og ulemper, der kan være ved høj eller lav inflation. Hos Den Europæiske Centralbank (ECB) sigter man efter 2,0 procent.
I de første seks måneder af 2025 er der kommet 18.000 flere lønmodtagere i beskæftigelse.
»Udviklingen i beskæftigelsen har overgået forventningerne de sidste år«, siger Stephanie Lose.
Forventningen er dog, at udviklingen vil gå mere i stå den næste periode. Men beskæftigelsen vil stadig stige.
Lavere vækst end ventet
Økonomisk Redegørelse viser også, at væksten i bruttonationalproduktet (bnp) nedjusteres fra 3 procent til 1,4 siden maj. Den skønnes dog at komme op på to procent næste år.
Regeringens redegørelse beskriver handelsrelationerne til USA, hvor de nye toldsatser får konsekvenser for den danske eksport, som mindskes. Blandt andet ventes fremgangen i eksporten af medicin, som fylder meget i dansk økonomi, ikke at fortsætte i samme høje kadence som hidtil.
»Vi venter, at væksten bliver mere bredt funderet i 2025 og 2026 sammenlignet med de foregående år«, siger økonomiminister Stephanie Lose (V).
Overordnet ventes eksporten at være markant lavere i år og næste år, end den har været de seneste fire år. Det er blandt andet privatforbruget, der ventes at ville stige, siger hun.
Huspriser vil fortsætte med at stige
Regeringen forventer desuden, at stigende indkomster vil bidrage til, at priserne på ejerboliger vil fortsætte med at stige i resten af 2025 og 2026. Regeringen forventer, at ejendomspriserne vil stige med 4,7 procent i 2025 og 3,2 procent i 2026. I redegørelsen understreges det, at prisudviklingen har været særlig stærk i hovedstadsområdet. Det afspejler, at efterspørgslen er steget, mens udbuddet af boliger ikke er fulgt med, lyder det.
Brian Friis Helmer, som er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, understreger, at priserne allerede er steget pænt i 2024 og den første del af 2025. Det er der flere grunde til.
»Vi står med et drønstærkt arbejdsmarked, pæn fremgang i lønningerne og lavere renter«, skriver Brian Friis Helmer i en kommentar.
Regeringen skriver i Økonomisk Redegørelse, at markedet forventer, at boligrenterne vil være stort set uændrede frem mod slutningen af 2026. Derfor forventes det, at medvinden fra faldende renter siden 2023 vil løje af. Ifølge redegørelsen steg priserne på huse 3,5 procent i 2024.
Hvis regeringen får ret i sine forventninger til prisudviklingen i år og næste år, vil det ifølge Brian Friis Helmers beregninger betyde, at et gennemsnitligt parcelhus vil stige med næsten 200.000 kroner. Et parcelhus på 140 kvadratmeter kostede i gennemsnit 2,42 millioner kroner i 2024. Hvis prognosen holder stik, vil det samme hus ifølge Brians Friis Helmer koste lidt over 2,61 millioner kroner ved udgangen af 2026.
Økonomisk Redegørelse fremlægges tre gange om året, i maj, august og december.
ritzau
fortsæt med at læse
