Ved første øjekast kan det virke som en god redningsplan, Ørsted har lagt. Den danske energigigant er i pengenød, blandt andet fordi USA’s præsident Trump har spændt ben for et stort havvindmølleprojekt – men der er nu banet en direkte vej til at skaffe de milliarder, der mangler:
I forrige uge gav selskabets nuværende ejere grønt lys til, at Ørsted kan sælge nye aktier til en værdi af 60 milliarder kroner, og en række banker har siden garanteret manøvren. Det vil sige, at hvis ikke alle Ørsteds nye aktier bliver solgt, har bankerne givet garanti for, at de køber resten.


























