Selv om der er langt fra krigen i Mellemøsten til den danske grænse, kan de afledte effekter af den mærkes herhjemme. Energipriserne er skudt i vejret som følge af konflikten, og det er med til at få inflationen til at stige.
I april var den årlige stigning i forbrugerpriserne 1,4 procent, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. I marts lød stigningen på 1,2 procent. Ens for begge måneder er det, at det er højere brændstofpriser, der driver den højere inflation.
Og det er ikke sikkert, at vi har nået toppen endnu, mener Erik Bjørsted, der er cheføkonom hos Dansk Metal. Han vurderer desuden, at det »i værste fald« kan sætte sig i danskernes købekraft.
»Lønningerne stiger fortsat pænt, og hvis inflationen holder sig omkring to procent, er der stadig udsigt til reallønsfremgang. Fremgangen bliver dog mindre end ventet ved årets begyndelse«, skriver han i en kommentar.
»Samtidig er usikkerheden stor, og hvis krigen trækker ud, kan reallønnen igen begynde at falde, som det skete i 2022«.
Reallønnen betegner, hvad lønmodtagerne reelt får ud af deres indkomst. Hvis reallønnen stiger, kan forbrugerne få mere for deres løn end tidligere. Det forholder sig omvendt, hvis reallønnen falder.
I februar – altså inden krigen i Mellemøsten brød ud – lå inflationen på 0,7 procent i Danmark, så stigningstakten i forbrugerpriserne er nu fordoblet siden da.
Den seneste opgørelse for april bekræfter Brian Friis Helmer, der er privatøkonom hos AL Sydbank, i, at der formentlig er udsigt til højere renter.
»Vi forventer, at Den Europæiske Centralbank (ECB) kommer på banen med en renteforhøjelse allerede på deres næste møde i juni«, skriver han i en kommentar.
Sker det, vil det blandt andet gøre boligfinansieringen dyrere for mange danskere med variabelt forrentede boliglån.
Ritzau
fortsæt med at læse
