Kulturarvstyrelsen har sat Danmarks første andelsmejeri fra 1882 i Hjedding syd for Ølgod i Jylland på en liste over nationale industriminder.
I samme omgang er også Cathrinesminde Teglværk ved Iller Strand i Sønderjylland kommet på listen, der i løbet af nogle måneder vil komme til at omfatte i alt 25 bevaringsværdige levn fra industriens opblomstring.




























