»Det er da indlysende, at denne beslutning får konsekvenser for regeringskonferencen. Hvordan skulle det kunne være anderledes?«, udbrød Spaniens regeringsleder, José Maria Aznar, tirsdag aften. Reaktionerne var kraftige mange steder i Europa, da det stod klart, at EU's økonomiske sværvægtere fik overbevist et flertal af de europæiske finansministre om at lade Frankrig og Tyskland slippe for trusler om bøder på grund af for store offentlige underskud. Tegn på politisk krise Mens ministrene fra Paris og Berlin sammen med deres støtter blandt de andre eurolande forsøgte at nedtone konsekvenserne ved at pege på en fortsat stabil og stærk euro, så kunne det ikke skjule tegnene på en politisk krise, der tipper over i forhandlingerne om en forfatning for Europa. Den polske udenrigsminister, Wlodzimierz Cimoszewicz, advarede om, at Frankrig og Tyskland er ved at skabe et »ensidigt« europæisk samarbejde, hvor de vil bestemme alting. Netop Spanien og Polen er blandt de hårdeste kritikere af den magtbalance i fremtidens EU, som Frankrig, Tyskland og det italienske unionsformandskab håber at kunne skabe enighed om på et topmøde om godt og vel to uger. Frygt for, at store lande bliver for magtfulde Men en række både nye og gamle EU-lande frygter, at forfatningens forslag til nye afstemningsregler og til antallet af EU-kommissærer vil give de store lande for meget magt. Den frygt bliver bekræftet af, at Tyskland med et snævert flertal blandt unionens finansministre nu har sikret sig, at landet ikke vil blive straffet, hvis det ikke lykkes at få den tyske økonomi strammet op i løbet af de næste to år. Kommissionen havde ellers lagt op til, at de europæiske finansministre burde følge reglerne og tvinge både den tyske og den franske regering til at følge reglerne i den såkaldte stabilitetspagt, som kræver, at det offentlige underskud ikke må overstige tre procent af et lands bruttonationalprodukt. Kan give højere rente Selv om stabilitetspagten kan virke som en fjern EU-sag, så har bruddet med pagten betydning for dansk økonomi og for den enkelte dansker, der bl.a. risikerer, at renten vil stige. For nok er der ikke umiddelbart udsigt til markante kursskifter i Den Europæiske Centralbanks politik, men renterne vil formentlig stige på både kort og langt sigt i Europa - og det vil kunne mærkes i Danmark. »Vi tror, at renten vil stige. Problemet er, at omgivelsernes tro på den europæiske økonomiske politik bliver undergravet, troværdigheden undermineres simpelthen. Det vil tvinge ECB til at holde renten oppe, hvilket vil kunne mærkes også i Danmark«, siger økonom og euroekspert Niels-Henrik Sørensen fra Danske Bank. Trods alt kun en krusning i overfladen Men selv om bruddet med stabilitetspagten altså vil kunne mærkes, så bliver det trods alt kun som en krusning i overfladen, vurderer Niels-Henrik Sørensen, der peger på udviklingen på aktiemarkedet som meget mere vigtig for renteudviklingen.