Unge, der bor i faldefærdige lader og udtjente campingvogne. En diæt bestående af Mariekiks og kolde flåede tomater. Og 50 timers ensidigt arbejde hver uge. Det er ifølge SiD den virkelighed, forbundet har mødt på kontrolbesøg hos danske landmænd, der har ansat praktikanter og illegale medhjælpere fra Ukraine og Baltikum. Mindsteløn på 5.100 kroner Alene sidste år blev 1.417 østeuropæere ansat i dansk landbrug i praktikantordninger. Det giver retten til ophold i Danmark, en fuldtidsstilling og en garanteret mindsteløn på 5.100 kroner om måneden. »Men der er desværre ofte tale om, at praktikanterne bliver udnyttet groft som billig arbejdskraft. For mange landmænd er de østeuropæiske praktikanter udelukkende blevet hyret for at få nedbragt udgifter til løn«, siger forretningsfører i SiD Morten Fischer Nielsen. Arbejder mere end 37 timer Fagforbundet behandler årligt mellem 15 og 20 sager på vegne af litauere, ukrainere og letter. Typisk er der tale om sager, hvor de unge praktikanter arbejder meget længere end 37 timer om ugen uden at få ekstra betaling. I andre tilfælde bliver praktikanterne sat til ensidigt arbejde, der ikke har den fjerneste uddannelsesmæssige relevans. »Det, vi ofte ser, har intet med kulturel udveksling eller uddannelse at gøre - det er grov udnyttelse«, siger Morten Fischer Nielsen, der påpeger, at der også er mange landmænd, der behandler deres praktikanter godt. To sager for retten SiD bringer nu to sager for retten, hvor forbundet vil kæmpe for, at en nordsjællandsk rideskole og en sønderjysk svineavler skal betale henholdsvis 172.000 kroner og 42.000 kroner til tidligere ukrainske ansatte, der ifølge forbundet er blevet groft underbetalt. De unge østeuropæere kan lovligt få praktikpladser i Danmark i op til halvandet år, men det kræver, at de bliver ansat på samme vilkår som danske landbrugselever. Martin Merrild, der både er formand for Dansk Landbrugs Praktikudvalg og medlem af Landbrugsraadet, afviser et omfattende misbrug. »Jeg kan ikke garantere, at der ikke er enkelte, der udnytter deres praktikanter. Vi gør meget for at godkende de enkelte praktikpladser og sørge for, at praktikpladserne tilbyder arbejde, der har uddannelsesmæssig relevans, men kan ikke lege politimyndighed for folk, der ikke vil leve op til det, de har skrevet under på«, siger han. Problemer med praktikanter Jørgen Lind fra selskabet Dan-Lat er en af dem, der formidler kontakter mellem danske landmænd og østeuropæiske praktikanter. »Jeg er desværre enig med SiD i, at der i landbruget både er problemer med praktikanter, der bliver udnyttet, og med illegal arbejdskraft. En ting er det økonomiske misbrug, men mange behandler også de udenlandske praktikanter på en så nedladende måde, de aldrig ville slippe af sted med det over for danskere. Jeg forstår ikke, at landbrugets top ikke forsøger at gøre noget ved det i stedet for at sige, at problemerne næsten ikke eksisterer«, siger Jørgen Lind, der understreger, at langt de fleste praktikantordninger fungerer upåklageligt. Vejliedning i at beholde praktikant i 12 år At spekulation i praktikordninger ikke er ualmindeligt i landbruget, kan man se i et af Dansk Landbrugs officielle medier. Månedsmagasinet Svin bragte i seneste nummer en helsides vejledning i, hvordan man i princippet kan beholde sin udenlandske praktikant i 12 år. »De må være i Danmark i praktik i halvandet år. Så skal de forlade Danmark, men et halvt år senere har de mulighed for at få arbejdstilladelse til en ny periode på halvandet år«, skriver bladet.