Fødevareminister Hans Christian Schmidt (V) fik opbakning fra flere af vores nabolande, da han bragte årets tobiskvote op på fiskeriministrenes rådsmøde i Luxembourg.
Ministeren kritiserede det utilfredsstillende forløb, hvor en biologisk model ude af trit med virkeligheden har ført til en meget lav tobiskvote til trods for et godt fiskeri. Den danske fødevareminister foreslog derfor EU at forhøje årets kvote samt at få udarbejdet en ny model for beregning af næste års kvote.




























