Stamcellevirsomheden Copygene gør nu klar til at udbyde aktier og eventuelt senere søge videre ind på minibørsen First North under Københavns Fondsbørs.
Selskabet, der har finansmanden Klaus Riskær Pedersen som stifter, er en biobank, der opmagasinerer navlestrengsblod fra nyfødte. Dermed vil forældre og børn være forberedt til en eventuel senere behandling af sygdomme via stamceller fra blodet. Ved udgangen af 2006 havde selskabet knap 1.700 familier som kunder i biobanken.




























