Europæiske lande skændes om arbejdtider

Lyt til artiklen

Nogle EU-lande mener, at man skal kunne arbejde ligeså tosset man vil. Andre at der skal være klare restriktioner, for hvor lang en arbejdsuge må være. Tirsdag aften brød forhandlingerne endnu engang sammen på et ministerrådsmøde i Bruxelles, til stor skuffelse for en række europæiske lande, der nu risikerer at blive trukket for EF-domstolen, fordi de ikke overholder de nuværende regler om arbejdstider. Heriblandt Danmark, som ikke tæller for eksempel lægers hviletid med i den ugentlige arbejdstid. Et kompromis blandt EU-landene nu ville blandt andet have tilladt undtagelser fra den slags. »Det er uholdbart og absurd, at vi ikke kan blive enige om en løsning på det her«, sagde beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen til Politiken.dk umiddelbart efter mødet. Han tilføjede, at der nu ikke er andet at gøre, end at afvente kommissionens næste udspil til en løsning på problemet. Gammel strid om arbejde Uoverensstemmelserne om hvornår og hvor længe europæerne skal være på arbejde, har ført til et årelangt tovtrækkeri om fælles europæiske arbejdstidsregler. Striden ligger især mellem to europæiske arbejdsmarkedsmodeller, den franske, der har tradition for en stærk fagbevægelse, der sætter standarderne, og den engelske, hvor man har et mere liberalt arbejdsmarked. Heller ikke Finland kunne Med sammenbruddet af forhandlingerne er det heller ikke lykkedes for det finske formandskab at finde en løsning. Finnerne er de femte i formandsstolen, der prøver kræfter med at få landene til at enes om en aftale.

I denne omgang var det de fem medlemslande Spanien, Frankrig, Italien, Cypern og Grækenland, der satte en stopper for det forslag finnerne havde lagt på forhandlingsbordet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her