Det lave renteniveau og drømmen om milliongevinster har lokket masser af danskere til at sætte penge ind på bankernes millionær- og gevinstopsparingskonti. Ved udgangen af 2004 havde danskerne samlet placeret 10 mia. kr. på de såkaldte millionær- og gevinstopsparingskonti. Få gevinster Set i forhold til andre spillemuligheder er et indskud på en millionærkonto dog en rigtig dårlig forretning for kunderne. Afkastet på indskuddet, der udloddes som gevinster, er nemlig mikroskopisk lille. For bankernes fælles millionærkonti ligger afkastet efter skat på 0,18 pct., vel at mærke på en konto med tre måneders opsigelse. Nordea har sat sig uden for fællesskabet og præsterer en væsentligt bedre ordning gennem sin gevinstopsparingskonto med et afkast på 0,3 pct. efter skat. Tilbuddet er dog stadig væsentligt ringere end den rente på 2,0 til 2,25 pct., som en række småbanker tilbyder på en almindelig anfordringskonto. Set i forhold til konkurrerende ordninger inden for spilgenren, er satsningen på at vinde en million gennem en millionærkonto derfor den ringeste ordning. Tilbagebetalingsprocenten lav Når man skal beregne gevinstmulighederne, er det en fordel at kaste blikket på den såkaldte tilbagebetalingsprocent. Den viser, hvor stor en del af indsatsen der havner som gevinster i spillernes lommer. Mange spillere vil derfor gå efter de spil, der har den højeste tilbagebetalingsprocent. Ved indskud på en millionærkonto består indsatsen af det afkast, som du går glip af ved at sætte pengene ind på en millionærkonto i stedet for at placere dem til den bedst mulige rente i banken. På en millionærkonto har Politiken valgt at fastlægge indsatsen til en årlig rente på 2,15 pct., som er den rente, de mest konkurrencedygtige banker tilbyder. Efter skat svarer det til en rente på 1,2 pct., hvilket altså er det beløb, som investor 'spiller' med. Placerer du eksempelvis 100.000 kr. på bankens millionærkonto, består indsatsen dermed af 1.200 kr. årligt. Og her ser det rigtig skidt ud for bankernes millionærkonti, hvor tilbagebetalingsprocenten er helt nede på 15 for bankernes fælles ordning, mens Nordea svinger sig op på 25 pct. Til sammenligning tilbyder Klasselotteriet en tilbagebetalingsprocent på 55, mens Oddset hos Dansk Tipstjeneste i nogle tilfælde kravler helt op på 87 pct. De populære lottokuponer og skrabelodder tilbagebetaler 45 pct. af indskuddet i form af præmier.