Skolemaden er blevet sundere

Naser Khader stiller for første gang ultimative krav. Foto fra valgdagen.
Naser Khader stiller for første gang ultimative krav. Foto fra valgdagen.
Lyt til artiklen

I 1999 kunne børn købe sodavand i hver tiende danske skole. I dag er sodavandsautomaten med dens fristende Pepsier og Fantaer stort set udryddet. I 1999 kunne man finde skoler, der falbød chips og slik til eleverne. Det er der ingen skoler, der har på menuen i dag. Og de forkætrede mælkesnitter? Kun seks procent af skolerne sælger dem, mod 13 procent i 1999. Sundere mad Tallene stammer fra en dugfrisk stikprøveundersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, der konkluderer, at udbuddet af mad på skolerne i det hele taget er blevet bedre. Der er flere grøntsager og mere frugt i kantiner og skoleboder, flere varme middagsretter og mere pastasalat. Antallet af skoler, der tilbyder koldt vand fra kander eller automater er tredoblet til godt en fjerdedel af skolerne. Og nu har mere end tre ud af fire skoler køleskabe til elevernes medbragte æggemadder. Mindre groft brød Samtidig er der færre skoler, der sælger parisertoast, pølser, boller og yoghurt. Enkelte tendenser er dog knap så glædelige: Udbuddet af rugbrød og andet groft brød er faldet. »Det gælder om at få de sunde kostvaner ind i skolen, og udviklingen tyder på, at der er kommet meget mere fokus på det her område. Nu må vi håbe, at det hjælper på fedmeproblematikkerne«, siger formanden for Folketingets Fødevareudvalg, Birthe Skaarup (DF). Virker det? Men der findes ikke gode data for, om skolernes fokus på bedre mad rent faktisk virker - om børnene bliver tyndere eller tager mindre på end ellers. Det på trods af, at børn rutinemæssigt bliver vejet og målt af skolernes sundhedsplejersker, og det ville være relativt nemt at lave en landsdækkende database, der kunne afsløre, hvad der virker og ikke virker. »Det ser ud som om, der er en øget bevidsthed omkring kost og motion, men om det har været tilstrækkeligt til at bremse overvægtsstigningen blandt børn og unge, ved vi ikke«, siger Jeppe Matthiesen, cand.scient. i idræt og humanernæring, Danmarks Fødevareforskning. »Det vidner for mig om, at der ikke er afsat tilstrækkelige resurser til det her område«. Ikke efterspurgt Allan Larsen er leder af skoleområdet i Glostrup Kommune. Han er også i tvivl om, hvorvidt skolernes og fritidsklubbernes madpolitik virker. »Vi besluttede for to år siden, at vores klubber ikke må sælge usunde ting - på trods af at de alle sammen ligger ved siden af en købmand. Så oplever vi, at nogle af børnene går til købmanden - sådan er det jo. I det mindste kan vi sige, at vi har gjort, hvad vi kan«, siger han. »I vores skoler er der også kun mulighed for at købe sund mad - man kan få frokost for omkring ti kroner. Det er desværre ikke særligt efterspurgt, og vi sælger mindre og mindre«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her