»Når man ikke betaler noget for flybilletten, kan man heller ikke regne med at få noget«. Det siger en ansat i Ryanair i en britisk produceret dokumentarudsendelse, som i går blev vist på svensk tv. I dokumentaren har to journalister i fem måneder arbejdet som kabinepersonale i det irske selskab. Når ikke sikkerhedskontroller Med skjult kamera afslører de blandt andet, hvordan flyselskabets pressede tidsskema gør, at man ikke altid når sikkerhedskontrollerne, skriver svenske Aftonbladet. I et andet tilfælde får en af journalisterne et tip fra en kollega om at spraye aftershave på en brækklat, der ikke er tid til at få fjernet ved hjælp af rengøring. Da en af journalisterne bliver sat til at tjekke pas, får hun at vide af en overordnet, at det tager for lang tid, og at hun bare skal holde sig til at tjekke boardingpass. Derudover viser dokumentaren, hvordan personalt må tage sig en lur under flyvningerne, fordi arbejdsdagene er for lange. Ryanair: Kan ikke bevises Dokumentaren fik stor opmærksomhed, da den blev vist på britisk Channel 4 i februar. Ryanair var hurtigt ude for at tilbagevise påstandene: »Der fremsættes mere end 15 anklager i udsendelsen. Både det britiske og det irske luftfartstilsyn har undersøgt anklagerne og har ikke fundet nogle beviser for, at der skulle være noget om det«, siger Ryanairs chef i Norden, Lotta Lindquist-Brosjö til Aftonbladet. »Vi har krævet at se det uredigerede materiale fra produktionsselskabet, men det har vi ikke fået lov til. For eksempel vil vi gerne kigge nærmere på den sekvens, hvor en kvindelig ansat sover ombord på flyet. Der er ingen beviser på, at de billeder er filmet i et Ryanair fly«, siger hun.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Nu fylder jeg 70, og det synes jeg faktisk er klamt«
-
Elisabet Svane: Løkke kunne sagtens have holdt mødet hemmeligt – men han vil sende et signal
-
Så skal der igen bides negle
-
Live: Myndighederne følger situationen nøje og er i tæt kontakt med dansker i isolation
-
Tidligere havde han nemt ved at finde job. Nu har Kenneth Hemstedt søgt forgæves 140 gange
-
»Altså, er det virkelig sådan, at kvinder i 2026 ikke må være sammen med mange mænd?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























