Bankerne har aldrig før været så velpolstrede og skovlet så mange penge ind, som de gjorde i 2005. Det viser en gennemgang af regnskabet for næsten 70 nordiske banker. Fremgang på 30 procent Tilsammen opnåede bankerne et resultat før skat på 114 milliarder danske kroner. Det er en fremgang på 30 procent i forhold til året før, hvor bankerne 'kun' tjente 87,6 milliarder kroner. Opgørelsen, der er lavet af Bjarne Jensen Consult, viser også, at bankerne ved udgangen af 2005 havde opsamlet en egenkapital på 541 milliarder kroner. Bedste resultat nogensinde Ser man isoleret på de cirka 60 danske pengeinstitutter, der indgår i opgørelsen, er der også tale om en voldsom fremgang. De danske banker opnåede tilsammen et resultat før skat på 34,6 milliarder kroner i 2005 mod 25,6 milliarder kroner året før. Det er det bedste resultat nogensinde og en forbedring på hele 35 procent i forhold til 2004. De danske bankers renteindtægter steg fra knap 115 milliarder kroner til 139 milliarder kroner, mens renteudgifterne er vokset fra 66 til 86 milliarder kroner. Gebyrer tordner i vejret Bankernes indtjening på gebyrer fortsætter også med at tordne i vejret. Sidste år hentede de danske banker tilsammen 17 milliarder kroner i gebyrer fra kunderne, hvilket er 3,4 milliarder kroner mere end året før. I alt er bankernes nettoindtægter steget med ti milliarder kroner i 2005, hvor de rundede 75 milliarder kroner. I samme periode voksede bankernes egenkapital med 17 milliarder kroner til nu 160 milliarder kroner.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce