Karsten Ohrt, der er direktør for Statens Museum for Kunst og som i nogle år har siddet i bestyrelsen for Politiken-fonden, skal være ny næstformand i aktieselskabsbestyrelsen efter Holger Lavesen, der for nogle uger siden trak sig sammen med yderligere to medlemmer af bestyrelsen, Bent Nyløkke og Per Øhrgaard.
De tre forlod bestyrelsen, fordi de ikke kunne få Politiken-fonden med på inden for kortere tid at gøre Per Øhrgaard til formand i stedet for den nuværende formand, Jørgen Ejbøl.




























