Socialdemokraterne kræver hurtig handling fra transportminister Carina Christensen (K)., efter at 500-600 værkstedsmedarbejdere hos DSB har nedlagt arbejdet i utilfredshed over manglende overskudsdeling.
»Vi vil nu kræver, at ministeren går ind. Hun må komme med en god forklaring, når der er 700 millioner kroner i overskud, og der ikke kan blive en krone til medarbejderne. Det er jo helt uforklarligt. Når de går hjem, så lammer de jo livsnerven i den kollektive trafik, fordi vi kører rundt i så gamle tog at de skal til syn meget ofte. Hvis der bliver nedbrud, kan de ikke blive lavet, og så står vi i løbet af få dage med store problemer«, siger socialdemokraternes trafikordfører, Magnus Heunicke.




























