Danskerne skifter arbejdsplads i højere og højere tempo. Det koster hvert år virksomhederne milliarder af kroner i tabte investeringer i videreuddannelse og hyppige afbrydelser i salgs- og produktionsprocessen, skriver dagbladet Børsen.
Salgs- og servicebranchen er hårdest ramt af jobskift, men billedet af et accelererende tempo er generelt, lyder det fra Dansk Arbejdsgiverforening.




























