Den internationale usikkerhed i den finansielle sektor betyder, at flere små banker frygter for deres overlevelse og derfor lader sig opsluge af større banker.
»Vi arbejder i en åben økonomi. Derfor smitter det af på os«, siger Bjarne Jensen, der er direktør i virksomheden Bjarne Jensen Consult, som blandt andet beskæftiger sig med analytiske opgaver i den finansielle sektor.




























