Som et svar på uroen i finansverdenen lægger EU-Kommissionen nu op til en række stramninger for kapitalkravene til de europæiske banker.
Belært af subprimekrisen i USA vil kommissionen blandt andet sikre, at bankerne ikke blindt sælger usikre lån videre til andre finansselskaber i form af værdipapirer, hvorefter de løber fra ansvaret, når lånet ikke kan indfries. Fremover skal bankerne hæfte for mindst fem procent af risikoen, foreslår kommissionen.




























