745 danske nu tidligere medarbejdere i Sterling kan se frem til, at der kommer løn i morgen.
Lønmodtagernes Garantifond (LG) lover, at der i morgen udbetales omkring 21 millioner kroner til 745 Sterling-folk, der var ansat i Danmark. De 295 medarbejdere med base i Norge og Sverige må væbne sig med tålmodighed. De vil en af de nærmeste dage modtage et orienteringsbrev fra LG.




























