Den danske møbelkoncern Biva er gået i betalingsstandsning på grund af usikkerhed om finansiering af den videre drift af virksomheden.
Til Ekstra Bladet forklarer administrerende direktør i Biva Carsten Normann betalingsstandsningen med, at der skal findes en langsigtet løsning for driften af Biva.
»Efter en periode med usikkerhed om hvordan ejerne af Biva Møbler vil finansiere den videre drift af virksomheden, har Biva Møbler A/S den 29. december anmeldt betalingsstandsning. Betalingsstandsningsperioden, i hvilken forretningerne er åbne og fortsætter på sædvanlig vis, skal anvendes til i ro at finde en god langsigtet løsning for Biva Møbler«, skriver direktøren.



























